hh
 
   
Tilbage til nyheder  
 

Kursus på Folkeuniversitetet i København

 
Skrevet af Eric Knipper
 

Kulørte hefter - tegneseriemediet som kunst og underholdning (specialkursus) Hold 2031: 12 onsdage 16.15-18 (7/2-2/5) Ved cand.mag. Eric Knipper, mag.art. Mette Wivel og dr.phil. Mikael Wivel.

   
Tegneseriemediet er opdelt i tre kulturområder med hver deres særpræg: Den amerikanske, den belgiske og den japanske. Kurset giver en indføring i hver af de tre kulturer og deres specifikke formsprog samt mediets produktionsforhold. Den amerikanske seriekultur bærer præg af store brands som Disney og Marvel/DC, og har siden 1960'ernes Underground også budt på serier for voksne. Den fransksprogede seriekultur er præget af Hergés ligne claire, og siden 1970'erne har der været en markant produktion til voksenmarkedet (Moebius, Tardi mv.). Japanernes manga har i løbet af 1990'erne erobret Vesten med stormskridt (Dragonball), og manga bliver produceret til alle aldre, også for piger. Den danske produktion ligger under for alle tre områder, dog mest Frankrig (Valhalla) og amerikansk underground (Claus Deleuran). Det er også interessant at se på tegneseriers liv i offentligheden. Tegneserien er i Frankrig anerkendt som den 9. kunstart, mens den udbredte opfattelse i Danmark stadig er, at tegneserier kun er for børn. Kursets emne vil blive perspektiveret af to gennemgange af klassiske billedserier fra henholdsvis renæssancen (Giotto, Tintoretto) og modernismen (Goya, Palle Nielsen).

 

Tekstmateriale udleveres på holdet.

 

Lokaleændring
Købmagergade 50, opg. C th., Auditorium 62 A
 



 

Void er min nyeste tegneserie og et forsøg på at skubbe til mediets grænser på det narrative område. Læs de første sider i Void galleriet