hh
 
   
Tilbage til nyheder  
 

The SyndiKate moms- og forlagsregistreres

 
Skrevet af Eric Knipper
 

The SyndiKate er nu momsregistreret for at kunne udgive Nørrebronx. Og det nye firmae blev godkendt som forlag af Bogbranchens fællesråd. Udgivelsen af Nørrebronx får støtte fra Kvarterløft Nørrebro Park, Nordea Bank Danmark, Stefan Afdelingen, og Preben Pedersen. Dermed er alle sejl sat til udgivelsen af Nørrebronx.

   
Her i foråret skal Nørrebronx udkomme som soloalbum med The SyndiKate som udgiver. Derfor er The SyndiKate allerede nu en momsregistreret virksomhed med CVR-nr. 27554377.

 

Udgivelsen af Nørrebronx støttes med 15.000 kr. fra Kvarterløft Nørrebro Parks Kulturpulje og 1.000 kr. fra Preben Pedersen (Blæk, Banansensgade, Hudibras). Nordea Bank Danmark, Stefan Afdelingen bidrager med assistance til en værdi på 6000 kr. p. a. til den nystartede udgiver af tegneserier, The SyndiKate.

 

Nørrebronx på bogmarkedet

Nørrebronx er nu i trykken, og The SyndiKate har underskrevet overenskomst med Bogbranchens Fællesråd, der er fællesorgan for Den danske Boghandlerforening og Den danske Forlæggerforening. The SyndiKate er dermed blevet et smallpress-forlag, der fungerer efter samhandelsreglerne for bogmarkedet.

 

Når Nørrebronx udkommer, vil tegneserien kunne fås via enhver dansk boghandler. Der er endnu ikke fastsat en officiel udgivelsesdato.
 



 

Et eksempel på en Nørrebronx stribe. Læs flere episoder i galleriet.