hh
 
   

Lige nu arbejder jeg på vikingetids serien Bersærker.


Bestil Bersærker hæfte


Bersærker 1 ebog


Engelsk blog om Bersærker


Tilbage til nyheder  
 

Flensborg Avis, Artbubble og Comiccon

 
Skrevet af Eric Knipper
 

Der er både presse og signeringer: 13. august 2016 har Flensborg Avis trykt en kæmpestor tosiders portrætartikel om mig. Og i september har jeg en stand på både Artbubble i Horsens og ComicCon Copenhagen, hvor jeg signerer Bersærker, Germania og Nørrebronx.

   

Jeg er vokset op som en del af det danske mindretal i Sydslesvig, og har derfor gennem årene slået mine folder i mindretallets avis, således også denne sommer:


Kæmpe portrætartikel i Flensborg Avis

Georg Buhl har interviewet mig i Aktivitetshuset om mit liv generelt og mine tegneserier i særdeleshed. I artiklen "Mangler kun at tjene mange penge" kan man fx læse, hvordan min tegneseriekarriere startede:


Det første tegnede produkt, Eric sendte til en udgiver, sendte han til Flensborg Avis. I den forbindelse hørte han aldrig fra avisen, og han har aldrig sendt originalerne siden. Men jeg glad for alle de værker, jeg sidenhen har haft i Flensborg Avis, skynder han at tilføje.


Jeg havde ingen anelse og ingen chance, men fik med tiden alligevel tegneserien Jørg i Flensborg Avis.


Vi fik også tid til at snakke om min vikingetids tegneserie Bersærker:


Det Eric bedst kan lide at skrive og tegne om, er overgangen fra stammesamfundet til en tidlig form for et civiliseret samfund. - Vikingerne var barbarerne, og frankerne var den begyndende civilisation. Frankerne erobrede territorier og organiserede sig, hvorimod vikingerne tog ud for at plyndre, forklarer han.


flensborg-avis.de


Artiklen er en del af serien "Hvor blev de af?" hvor avisen snakker med folk, der er flyttet fra Sydlesvig.


Jeg deltager i to tegneseriemesser i september, og jeg var også med til dem begge sidste år, så gensynsglæden er stor.


Art Bubble 2016

Tegneseriefestivalen Artbubble afholdes 10.-11. september 2016 i Industrimuseet i Horsens, hvor jeg har min egen stand i festivalens messeområde.


art-bubble.dk


Comiccon Copenhagen

Den populærkulturelle messe Comiccon Copenhagen har udover tegneserier fx film og spil samt ikke mindst merchandise. Comicon afholdes i Bella Center den 24.-25. september 2016. Jeg har stand i Artist Alley i messeområdets Comic Village.


mcmcomiccon.com/copenhagen



 



 

Flensborg Avis portrætartikel havde også en henvisning på selveste avisens forside.